Endnu en succes i Viborg

Kort sagt så var mit andet besøg i Viborg endnu en stor succes! Det har været en fed fed weekend, og jeg vil gerne takke alle der var med, og især mit hold, som gjorde det super godt. Jeg har skrevet et længere indlæg på min blo - kig med hvis i har lyst til at se, hvordan løbet forløb for mit og mit holds vedkommende :) 24 timers løb i Viborg

Efterskrift

Det kan da nok være, at det blev et anderledes 24H-stafetløb, end hvad jeg tidligere har prøvet - på godt og ondt. Det skulle vise sig, at erfaringer fra 4 tidligere års deltagelse i samme løb ikke kunne bruges til ret meget i år!

Jeg havde til årets løb prøvet at piske en stemning op i Løbeklubben, da et par af os mente, at der var realistisk mulighed for at vinde klassen 8-mands mixhold. Det ville dog nok kræve, at holdet skulle holde et snit på 4:00 min/km gennem alle 24 timer. Det er svært nok, at finde piger der kan præstere det, så målet var at alliere os med Sidsel Pedersen, som er super sej og super stabil 100 km-løber. Det ønske gik heldigvis meget tidligt i opfyldelse, og så var det jo bare at få bygget holdet op derfra. Jeg mente, at jeg selv på en god dag godt kunne holde et snit på 4:00 min/km over 8 runder, men skulle vi op på de 360 km, så krævede det flere løbere, der over deres 8 runder ville kunne holde et snit under de 4 minutter.

Holdet lagde meget optimistisk ud. Efter det første sæt - altså 8 runder - lå vi 1½ minut under 4-minutter grænsen, men var allerede 4 minutter efter de førende. Sidsel lagde hårdt ud og startede med at sætte PR på 5 km på sin første tur, jeg løb selv ALT for hurtigt og Henrik Lau lagde ud med en runde på 19:51!
Ville det holde?

Efter de første 3 sæt fik vi en indikation på, at det nok ikke ville holde, men vi var stadig komfortabelt foran vores vejledende tidsplan. Det førende hold trak stille og roligt fra, og nu kunne vi kun vente og se, hvad natten ville bringe. Den bragte for mit eget vedkommende ikke noget godt, og hos flere på holdet var trætheden ved at melde sig. Jeg gik helt ned på min dobbelt-nattur. Var pladdervåd efter få minutters løb og følte at jeg havde valgt forkert ved at tage mine 3/4-tights på og løbe i de mere stabile Kayano-sko. Jeg kom i mål totalt udmattet og slingrede ned i Løbeklubbens proviant-område for at prøve at få noget ind, inden jeg gik til ro for natten. Det blev en urolig nat med summen i benene - måske 3 timers søvn.

Vågnede tidligt, men turde ikke spise noget inden morgenturen - den 7. af ialt 8 ture. Måtte bare se, hvordan det ville gå. Tidsplanen var skredet i løbet af natten, og vi var nu 18 minutter efter vores egen vejledende plan. Det blev mere og mere tydeligt, at det nu for holdet handlede om, at holde humøret oppe. Sidsel var stabil, Morten Basse var stabil og hurtig og det samme var Henrik Lau. Mads Dolleris' skade var desværre brudt op - heldigvis tilbød Tony heroisk at snuppe en dobbelttur, hvilket gav lidt luft. Claes var krøbet i en sovepose, hvorfra han blev interviewet til TV og proklamerede, at han sprang sin tur over. Vi måtte overtale Anders til at slutte formiddagen af og løbe holdets allersidste tur, hvilket han godtog.

Vi havde opnået 348 km på 24 timer - lidt under vores målsætning - nok til en 2. plads, 2 runder efter et hold, vi bare måtte bøje os for, men 8 runder foran nr. 3 af ialt 26 deltagende hold i vores klasse.

Vejret fik sat sine spor - på såvel løberne som på ruten. Jeg har sjældent været så træt, og Sidsel mente at det var klart hårdere, end at løbe 100K. Sportsligt set var det lidt af en test og spændende at prøve, men holdet var ret enige bagefter: Vi havde nok at gøre med at hvile/sove og passe vores eget projekt - og det passer bare ikke ret godt ind i Løbeklubbens projekt. Jeg vil personligt gå så vidt som til at sige: Nu har jeg prøvet dét - det gør jeg ALDRIG igen!... Næste år hygger jeg mig på et 12-mands mix hold, hvor jeg også har tid til alt det, jeg jo holder så meget af ved disse løb: hyggen med de andre, et glas rødvin og en tur rundt om søen på cykel for at tage billeder.

Il Capitain takker af for i år - Vi ses i Viborg til næste år.

Når regnen regner oppe på taget...

....har Facebook-løberne ikke opgivet og løber stadig i fuld fart :-D

Vejret har ikke vist sig fra sin bedste side og regnen har stået ned i stænger siden kl. 7 i morges. Yr.no havde lovet 20 mm regn fra 12-24 og vi må nok erkende at de nok allerede er kommet - i hvert fald når vi kigger på mængden af vand i teltene og de mængder vi kan vride ud af vores tøj ;-)

Trods regnen er humøret bestemt ikke dårligt i lejren, hvor vi snakker, griner og fortæller røverhistorier :-D

I øjeblikket kan vi prale med en 2., 8. og 9. plads i 8-mands mix-stillingen.

Som vi siger: I regn og slud løberne fra Facebook skal ud :-D

Er man klar.....ja så gu er man så?

Så er man snart klar til årets store løbebegivenhed i Viborg. 12 timer på de grusede stier rundt om Søndersø. Det er 4 gang for mit vedkommende. Hvordan bliver det så i år, ja det afhænger jo helt af benene samt det sociale, samt min evne til at forbrænde det kæmpe store kagebord som 99 løbere kan fremskaffe. De 12 timers løb bliver også lidt anderledes i år, jeg er jo vant til at løbe 24 timer eller stafet. Jeg håber på at 12 timer er en distance som kan overskues men hvor der stadig kan gives lidt gas indimellem. Efter de 12 timers løb har jeg jo hele natten til at restituere samt at være social. Perfekt kombination. Jeg glæder mig ganske forfærdeligt til at se jer allesammen til årets løbefest. Kasper Krintel

Du har forberedt dig...

Du har forberedt dig længe.
Du har fulgt med i andres forberedelser.
Du ser de bager kage.
Du ser de pakker til weekenden.
Du har selv pakket til weekenden.
Nu er du er klar!

Du mødes med nye og gamle løbevenner
De er der næsten allesammen.
Du er én blandt mange i den hidtil største lejr i klubbens historie.
Du bliver motiveret.
Du bliver også lidt skræmt af de store mængder kage.
Du nærmer dig start.
Det er langsomt ved at gå op for dig, hvad du er på vej ud i.
Nu bliver du en smule usikker!

Du er klar til start.
Du kan i hvert fald ikke blive mere klar, end du er nu.
Du starter for 5. år i træk.
Du er lejrens veteran.
Du er den i lejren, der kender dette løb bedst.
Du har hygget dig de foregående 4 år.
Du har også løbet stærkt.
Nu mærker du, at du er ude på dybt vand!

Du ønsker de andre god tur.
Du løber afsted med den store flok.
Du fornemmer at flokken er større, end den plejer at være.
Du har svært ved at holde tempoet nede.
Du ved, at det vil hævne sig senere.
Du ved , at det vil hævne sig grusomt.
Du ved, at du kommer til at løbe ture, hvor du er træt fra start.
Nu mærker du, at angsten sniger sig ind på dig!

Du mærker at mørket falder på.
Du har glemt din pandelampe.
Du er ude på en dobbeltrunde.
Du har løbet dobbeltrunde før, men denne er anderledes.
Du hører stemmer og fremmede løberes åndedræt.
Du ser lysende øjne i natten.
Det er ikke venlige øjne.
Nu er du bange!

Du mærker at sivene ved søens bred bliver længere.
Du mærker sivene gribe fat om dine ankler.
Du ser, at de onde øjne tilhører søen.
Du mærker, at du langsomt bliver trukket ud i søen.
Du mærker sivene om dine ankler.
Du mærker det kolde, mørke vand omslutte din svedige krop.
Du ser, at søen vil dræbe dig!

Numensas... numensas...

Du er nu klar til at løbe 24-timers stafet rundt om Søndersø i Viborg med fornyet energi i krop og sjæl :)

Tilbage til Viborg

Så er det min tur til at komme tilbage til Viborg. I august 2011 var jeg for første gang i Viborg med løbeklubben på facebook - det blev en fantastisk tur og en tur, der faktisk ændrede mig som løber utrolig meget, fordi det åbnede mange døre og ikke mindst mine øjne :) Jeg har forfattet lidt om dagene her op til løbet og om hvad weekenden kommer til at byde på på min egen blog, som i kan se her

så er det om snart :)

Sommerfuglene flyver rundt i maven. I morgen går turen mod Viborg mod et nyt løbe eventyr. Denne gang er det med min søster og alle Jer fra løbeklubben. Og er du gal jeg glæder mig.
Har kun været til et løb før med løbeklubben, 12 run i år, men det var en oplevelse uden sammenligning. God stemning og fantastiske mennesker.
Jeg har indtil nu løbet alene og havde det faktisk fint med det. Løb var en solo sport. Men jeg er blevet klogere! Løb er ikke kun en solo sport. Det er, sammen med løbeklubben, også en sport hvor mennesker med den sammen lidenskab mødes og deler oplevelsen og glæden ved løb. Folk der aldrig har mødt hinanden før hepper og støtter hinanden...og spiser kage sammen.
Så selvom jeg skal løbe 24 timer solo, føler jeg mig ikke solo og jeg glæder mig til en fantastisk weekend med Jer alle sammen.

Smil fra Kathrine