Endnu en succes i Viborg

Kort sagt så var mit andet besøg i Viborg endnu en stor succes! Det har været en fed fed weekend, og jeg vil gerne takke alle der var med, og især mit hold, som gjorde det super godt. Jeg har skrevet et længere indlæg på min blo - kig med hvis i har lyst til at se, hvordan løbet forløb for mit og mit holds vedkommende :) 24 timers løb i Viborg

Efterskrift

Det kan da nok være, at det blev et anderledes 24H-stafetløb, end hvad jeg tidligere har prøvet - på godt og ondt. Det skulle vise sig, at erfaringer fra 4 tidligere års deltagelse i samme løb ikke kunne bruges til ret meget i år!

Jeg havde til årets løb prøvet at piske en stemning op i Løbeklubben, da et par af os mente, at der var realistisk mulighed for at vinde klassen 8-mands mixhold. Det ville dog nok kræve, at holdet skulle holde et snit på 4:00 min/km gennem alle 24 timer. Det er svært nok, at finde piger der kan præstere det, så målet var at alliere os med Sidsel Pedersen, som er super sej og super stabil 100 km-løber. Det ønske gik heldigvis meget tidligt i opfyldelse, og så var det jo bare at få bygget holdet op derfra. Jeg mente, at jeg selv på en god dag godt kunne holde et snit på 4:00 min/km over 8 runder, men skulle vi op på de 360 km, så krævede det flere løbere, der over deres 8 runder ville kunne holde et snit under de 4 minutter.

Holdet lagde meget optimistisk ud. Efter det første sæt - altså 8 runder - lå vi 1½ minut under 4-minutter grænsen, men var allerede 4 minutter efter de førende. Sidsel lagde hårdt ud og startede med at sætte PR på 5 km på sin første tur, jeg løb selv ALT for hurtigt og Henrik Lau lagde ud med en runde på 19:51!
Ville det holde?

Efter de første 3 sæt fik vi en indikation på, at det nok ikke ville holde, men vi var stadig komfortabelt foran vores vejledende tidsplan. Det førende hold trak stille og roligt fra, og nu kunne vi kun vente og se, hvad natten ville bringe. Den bragte for mit eget vedkommende ikke noget godt, og hos flere på holdet var trætheden ved at melde sig. Jeg gik helt ned på min dobbelt-nattur. Var pladdervåd efter få minutters løb og følte at jeg havde valgt forkert ved at tage mine 3/4-tights på og løbe i de mere stabile Kayano-sko. Jeg kom i mål totalt udmattet og slingrede ned i Løbeklubbens proviant-område for at prøve at få noget ind, inden jeg gik til ro for natten. Det blev en urolig nat med summen i benene - måske 3 timers søvn.

Vågnede tidligt, men turde ikke spise noget inden morgenturen - den 7. af ialt 8 ture. Måtte bare se, hvordan det ville gå. Tidsplanen var skredet i løbet af natten, og vi var nu 18 minutter efter vores egen vejledende plan. Det blev mere og mere tydeligt, at det nu for holdet handlede om, at holde humøret oppe. Sidsel var stabil, Morten Basse var stabil og hurtig og det samme var Henrik Lau. Mads Dolleris' skade var desværre brudt op - heldigvis tilbød Tony heroisk at snuppe en dobbelttur, hvilket gav lidt luft. Claes var krøbet i en sovepose, hvorfra han blev interviewet til TV og proklamerede, at han sprang sin tur over. Vi måtte overtale Anders til at slutte formiddagen af og løbe holdets allersidste tur, hvilket han godtog.

Vi havde opnået 348 km på 24 timer - lidt under vores målsætning - nok til en 2. plads, 2 runder efter et hold, vi bare måtte bøje os for, men 8 runder foran nr. 3 af ialt 26 deltagende hold i vores klasse.

Vejret fik sat sine spor - på såvel løberne som på ruten. Jeg har sjældent været så træt, og Sidsel mente at det var klart hårdere, end at løbe 100K. Sportsligt set var det lidt af en test og spændende at prøve, men holdet var ret enige bagefter: Vi havde nok at gøre med at hvile/sove og passe vores eget projekt - og det passer bare ikke ret godt ind i Løbeklubbens projekt. Jeg vil personligt gå så vidt som til at sige: Nu har jeg prøvet dét - det gør jeg ALDRIG igen!... Næste år hygger jeg mig på et 12-mands mix hold, hvor jeg også har tid til alt det, jeg jo holder så meget af ved disse løb: hyggen med de andre, et glas rødvin og en tur rundt om søen på cykel for at tage billeder.

Il Capitain takker af for i år - Vi ses i Viborg til næste år.

Når regnen regner oppe på taget...

....har Facebook-løberne ikke opgivet og løber stadig i fuld fart :-D

Vejret har ikke vist sig fra sin bedste side og regnen har stået ned i stænger siden kl. 7 i morges. Yr.no havde lovet 20 mm regn fra 12-24 og vi må nok erkende at de nok allerede er kommet - i hvert fald når vi kigger på mængden af vand i teltene og de mængder vi kan vride ud af vores tøj ;-)

Trods regnen er humøret bestemt ikke dårligt i lejren, hvor vi snakker, griner og fortæller røverhistorier :-D

I øjeblikket kan vi prale med en 2., 8. og 9. plads i 8-mands mix-stillingen.

Som vi siger: I regn og slud løberne fra Facebook skal ud :-D

Er man klar.....ja så gu er man så?

Så er man snart klar til årets store løbebegivenhed i Viborg. 12 timer på de grusede stier rundt om Søndersø. Det er 4 gang for mit vedkommende. Hvordan bliver det så i år, ja det afhænger jo helt af benene samt det sociale, samt min evne til at forbrænde det kæmpe store kagebord som 99 løbere kan fremskaffe. De 12 timers løb bliver også lidt anderledes i år, jeg er jo vant til at løbe 24 timer eller stafet. Jeg håber på at 12 timer er en distance som kan overskues men hvor der stadig kan gives lidt gas indimellem. Efter de 12 timers løb har jeg jo hele natten til at restituere samt at være social. Perfekt kombination. Jeg glæder mig ganske forfærdeligt til at se jer allesammen til årets løbefest. Kasper Krintel

Du har forberedt dig...

Du har forberedt dig længe.
Du har fulgt med i andres forberedelser.
Du ser de bager kage.
Du ser de pakker til weekenden.
Du har selv pakket til weekenden.
Nu er du er klar!

Du mødes med nye og gamle løbevenner
De er der næsten allesammen.
Du er én blandt mange i den hidtil største lejr i klubbens historie.
Du bliver motiveret.
Du bliver også lidt skræmt af de store mængder kage.
Du nærmer dig start.
Det er langsomt ved at gå op for dig, hvad du er på vej ud i.
Nu bliver du en smule usikker!

Du er klar til start.
Du kan i hvert fald ikke blive mere klar, end du er nu.
Du starter for 5. år i træk.
Du er lejrens veteran.
Du er den i lejren, der kender dette løb bedst.
Du har hygget dig de foregående 4 år.
Du har også løbet stærkt.
Nu mærker du, at du er ude på dybt vand!

Du ønsker de andre god tur.
Du løber afsted med den store flok.
Du fornemmer at flokken er større, end den plejer at være.
Du har svært ved at holde tempoet nede.
Du ved, at det vil hævne sig senere.
Du ved , at det vil hævne sig grusomt.
Du ved, at du kommer til at løbe ture, hvor du er træt fra start.
Nu mærker du, at angsten sniger sig ind på dig!

Du mærker at mørket falder på.
Du har glemt din pandelampe.
Du er ude på en dobbeltrunde.
Du har løbet dobbeltrunde før, men denne er anderledes.
Du hører stemmer og fremmede løberes åndedræt.
Du ser lysende øjne i natten.
Det er ikke venlige øjne.
Nu er du bange!

Du mærker at sivene ved søens bred bliver længere.
Du mærker sivene gribe fat om dine ankler.
Du ser, at de onde øjne tilhører søen.
Du mærker, at du langsomt bliver trukket ud i søen.
Du mærker sivene om dine ankler.
Du mærker det kolde, mørke vand omslutte din svedige krop.
Du ser, at søen vil dræbe dig!

Numensas... numensas...

Du er nu klar til at løbe 24-timers stafet rundt om Søndersø i Viborg med fornyet energi i krop og sjæl :)

Tilbage til Viborg

Så er det min tur til at komme tilbage til Viborg. I august 2011 var jeg for første gang i Viborg med løbeklubben på facebook - det blev en fantastisk tur og en tur, der faktisk ændrede mig som løber utrolig meget, fordi det åbnede mange døre og ikke mindst mine øjne :) Jeg har forfattet lidt om dagene her op til løbet og om hvad weekenden kommer til at byde på på min egen blog, som i kan se her

så er det om snart :)

Sommerfuglene flyver rundt i maven. I morgen går turen mod Viborg mod et nyt løbe eventyr. Denne gang er det med min søster og alle Jer fra løbeklubben. Og er du gal jeg glæder mig.
Har kun været til et løb før med løbeklubben, 12 run i år, men det var en oplevelse uden sammenligning. God stemning og fantastiske mennesker.
Jeg har indtil nu løbet alene og havde det faktisk fint med det. Løb var en solo sport. Men jeg er blevet klogere! Løb er ikke kun en solo sport. Det er, sammen med løbeklubben, også en sport hvor mennesker med den sammen lidenskab mødes og deler oplevelsen og glæden ved løb. Folk der aldrig har mødt hinanden før hepper og støtter hinanden...og spiser kage sammen.
Så selvom jeg skal løbe 24 timer solo, føler jeg mig ikke solo og jeg glæder mig til en fantastisk weekend med Jer alle sammen.

Smil fra Kathrine

3. gang - og alligevel bliver meget nyt

Jeg kender teltpladsen, jeg kender søen og den 5,7 kilometer rute rundt om - og så kender jeg en masse af de 99 løbetosser, der stiller op under Løbeklubben på Facebooks røde farver.

Jeg har nydt deres selskab, fået deres røverhistorier og råd og set deres udfordringer og ambitioner på skærmen - og for manges vedkommende i den virkelige verden. Jeg er så velsignet at have være med i klubben (næsten) fra starten og mødt "alle slags løbere" til stafet i Holte, til stafet fra Sjællands nordspids til Vordingborg, langs Hærvejen, til DHL, til Crossmarathon på Bornholm og - som indledningen afslører, stafet i Viborg. Hver gang har der været gamle kendinge og - heldigvis - nye ansigter.

- Så der er også ukendte og nye faktorer for mig ved årets deltagelse i Viborg: Hvor skal jeg sove? SKAL jeg sove? Bliver guf-og-kagebordet ENDELIG ryddet? Holder mit maj-opererede knæ til strabadserne - og de ekstra kilo kage? Får jeg 10, 30 eller 50 nye venner? og kan jeg overskue at poste på både FB og hér?

Jeg glæder mig vildt til det hele, kendt og ukendt, og til som nyudsprungen blogger (så ser man lige mig...) dele billeder og tekst under og efter - så følg med (der er jo heldigvis også andre bloggere herinde).
Afslutningsvis er jeg nødt til at sende en tak ud: Jakob Lind Tolborg, der er Løbeklubbens far, "webmaster", konceptudtænker, sponsorforhandler, praktiske gris, organisator og med et hav af andre kasketter - som han løbende(!) har uddelegeret og videregivet på tværs af landet og Facebook....når jeg ser hvad klubben har givet mig over de seneste 5 år og hvad der ellers har rørt sig og i højste grad rør sig nu i klubregi, så undrer det mig at der er overskud i manden til storfamilie, job og egne løbetur. Men det er der: Jakob løber solo 12 timer i Viborg og ser med spænding frem til hvad der ligger på den anden side af +60 km. TAK Jakob!

Mon Viborg kan rumme al den kraft?

Der gik ikke mange dage for knap et år siden - fra jeg havde deltaget i mit første 24-timers løb sammen med Løbeklubben - til jeg trykkede på knappen 'Deltager' inde på Facebook til dette års løb.

Det var en fantastisk oplevelse sidste år - skønne mennesker, pragtfuldt vejr, gode løbeture og masser af kage :-)  Derfor var jeg heller ikke i tvivl om, at det skulle gentages i 2013.

Det ulmede på Facebook længe efter løbet, hvor den gode historie blev bredt ud - og det har i den grad fået deltagerantallet til at eksplodere til dette års event. Det samme gør aktiviteten på Facebook - man fornemmer tydeligt at vi nærmer os, og der er store forventninger fra både nye og 'gamle' deltagere til en løbefest.

For mit eget vedkommende var sidste års deltagelse med til for alvor at sparke mig igang med løbeturene og flytte egne grænser. Det er bl.a. blevet til trail-tur ved Knøsgården, Lillebælt-halvmarathon og en enkelt etape på Hærvejsløbet. Alle gangene er det blevet til hyggelige gensyn med folk, der også deltog i Viborg sidste år.

Hvad er så forventningerne til løbet i år? En endnu større fest - og årets løbeoplevelse - intet mindre :-)  Knap 100 forventningsfulde og positive mennesker, der deler den samme interesse, skaber en masse energi samlet - mon Viborg kan rumme al den kraft?

Derudover skal det blive spændende at følge single-løberne, de mange hold - og ikke mindst turboflagskibet Hold 6. De virker ret seriøse og med Il Capitain - alias Henrik Juncker som styrmand vil slaget blive dirigeret benhårdt på sekundet. De ligner et godt bud på en podieplads.

Mine egne bevæggrunde for at deltage er kombinationen af socialt samvær og muligheden for at få rørt sig lidt samtidigt. Jeg glæder mig til at møde såvel nye som kendte ansigter - vi ses!

Spændingen stiger

Her få dage før det går løs igen med 24 timersløb i Viborg sidder jeg og glæder mig til igen at møde en masse nye mennesker, jeg sidder og tænker tilbage på sidste år, som var det første gang jeg deltog i et arrangement sammen med Løbeklubben på Facebook.
Husker stadig da jeg forsigtigt spurgte til hvad forventningerne var til en, og svaret kom promte fra Charlotte "kan du spise kage?". ;-)
Sidste år vi 25-30 i vores lejer, og det er jo lidt noget andet end de næsten 100 der kommer i år, det er simpelthen ikke en oplevelse jeg vil være uden!
Det har også krævet en del af specielt Claus Hadbjerg, som har styret tilmeldingerne og betalingerne m.m. i hus, og det har jo desværre krævet en del, da der var en del frafald og skader.
Vi har skulle også have fået en super plads til teltene i år, som Eric bla. kommer med igen.
Maden er der også sørget for i år, da Stephanie har arrangeret mad til dem der ville være med, så også her er der arbejdet for at alt kommer til at blive perfekt.
Ud over dette er der kagebordet som virker til at være en fast del af konceptet når Løbeklubben er på tur. ;-)
Mine egne forventninger til løbet..... Tja, det er en måned siden jeg kom mig over en skade i den ene læg, og er kun glad for at jeg er klar til at løbe. Går vi tilbage til april så var jeg ved at kaste op bare jeg så på løbeskoene, men når man så tænker tilbage på sidste års løb, så var det ikke svært at sætte sig op igen.
Så må vi se om mine forventninger på tid og omgange kommer til at gå i opfyldelse også.

Alt i alt så glæder jeg mig til denne weekend, det bliver en fest uden lige!

Mine forventninger

Tilbage i foråret satte jeg 24-timersløbet i Viborg som årets vigtigste løbebegivenhed. Det var der flere grunde til.

Jeg kender løbet, for jeg var med i 2009 og 2010. I 2009 havde vi lige deltaget i 24RUN i Holte to måneder tidligere, hvilket var Løbeklubbens allerførste arrangement. Det var så fantastisk en oplevelse, at vi meget hurtigt fik tilmeldt et hold i Viborg. Det gentog vi i 2010, hvor vi stillede med to hold. De sidste to år har jeg hoppet over, men fra sidelinjen har jeg set, hvordan Løbeklubbens deltagelse har udviklet sig med bedre teltpladser, store fællestelte, fællesforplejning og flere hold. Det giver mig en ubeskrivelig glæde, at andre har taget over og laver det langt bedre, end jeg selv gjorde i årene inden.

Selv om jeg ikke har været med de seneste to år, har det givet mig motivation at sidde derhjemme og følge dannelsen af nye venskaber og deltagernes optankning på motiationskontoen. Der var jo præcis derfor, Løbeklubben blev skabt i 2008.

I 2010 fik jeg min ultraløbsdebut med et 6-timersløb, og indtil nu har jeg holdt det til de kortere ultraløb. Men nu er tiden kommet til at prøve kræfter med et 12-timersløb. Dem er der ikke så mange af, og da Viborg tilmed passede ind i kalenderen, så er det det, jeg står overfor nu. Jeg er vildt spændt, for jeg kommer langt ud i det ukendte. Benene er jeg ikke så bange for, men hvordan håndterer jeg det, når hovedet ikke synes det er sjovt længere.

Den anden grund, til at jeg skal med i år, er naturligvis, at jeg ikke vil gå glip af næsten 100 af Løbeklubbens medlemmer samlet på ét sted. Det er? Ja, jeg mangler ord!

Men går jeg ikke glip af den store lejr, når jeg selv løber så meget. Det bliver helt sikkert en anden oplevelse, end det plejer. Den fantastiske oplevelse af at få et stafethold til at arbejde optimalt overlader jeg til andre. Til gengæld bliver det så fedt med ikke mindre en 13 af Løbeklubbens løbere ude på ruten af gangen for slet ikke at tale om det sus, det kommer til at give mig, hver gang jeg passerer lejren. Og efter midnat forventer jeg at vegetere i lejren indenfor en armslængde af kagebordet og i heppeafstand af ruten.

Vi ses derovre :-)