Der gik ikke mange dage for knap et år siden - fra jeg havde deltaget i mit første 24-timers løb sammen med Løbeklubben - til jeg trykkede på knappen 'Deltager' inde på Facebook til dette års løb.
Det var en fantastisk oplevelse sidste år - skønne mennesker, pragtfuldt vejr, gode løbeture og masser af kage :-) Derfor var jeg heller ikke i tvivl om, at det skulle gentages i 2013.
Det ulmede på Facebook længe efter løbet, hvor den gode historie blev bredt ud - og det har i den grad fået deltagerantallet til at eksplodere til dette års event. Det samme gør aktiviteten på Facebook - man fornemmer tydeligt at vi nærmer os, og der er store forventninger fra både nye og 'gamle' deltagere til en løbefest.
For mit eget vedkommende var sidste års deltagelse med til for alvor at sparke mig igang med løbeturene og flytte egne grænser. Det er bl.a. blevet til trail-tur ved Knøsgården, Lillebælt-halvmarathon og en enkelt etape på Hærvejsløbet. Alle gangene er det blevet til hyggelige gensyn med folk, der også deltog i Viborg sidste år.
Hvad er så forventningerne til løbet i år? En endnu større fest - og årets løbeoplevelse - intet mindre :-) Knap 100 forventningsfulde og positive mennesker, der deler den samme interesse, skaber en masse energi samlet - mon Viborg kan rumme al den kraft?
Derudover skal det blive spændende at følge single-løberne, de mange hold - og ikke mindst turboflagskibet Hold 6. De virker ret seriøse og med Il Capitain - alias Henrik Juncker som styrmand vil slaget blive dirigeret benhårdt på sekundet. De ligner et godt bud på en podieplads.
Mine egne bevæggrunde for at deltage er kombinationen af socialt samvær og muligheden for at få rørt sig lidt samtidigt. Jeg glæder mig til at møde såvel nye som kendte ansigter - vi ses!
Hvor er det en stærk historie! Ikke alene sparker sidste års løb dig for alvor i gang med at løbe. De andre løbaktiviteter, du kikker tilbage på i det forløbne år, har alle sociale koblinger til løbet i Viborg.
SvarSletJeg kan sagtens genkende det, og det siger ikke så lidt om, hvad det sociale aspekt betyder for mange løbere :-)
Dejligt at læse din historie Per. Jeg kan kun tilslutte mig din oplevelse og erfaring med sidste års løb :-)
SvarSletHele familien glæder sig hjemme hos os. Sidste år var børnene med på sidelinjen, og det er næsten dem, der glæder sig mest til årets løbefest, -for denne gang skal de være med til at løbe, og det er stort :-)
Vi ses i Viborg!